onsdag den 18. september 2013

Glædelig forjul ;)

Nu nærmer julen sig efterhånden. Skønt! :) Jeg elsker julen mere end nogen anden højtid. Og selvom man godt nok siger at julen er børnenes fest, er det vel også en fest for alle os barnlige (og traditionsbundne)  sjæle. Jeg har mange ideer til kreativ julepynt, som jeg er begyndt at lave hen ad vejen. Jeg har altid været til guld frem for sølv. Jeg elsker den varme glød guld har, og der er derfor ingen tvivl om at min julepynt bærer præg af dette. 

Jeg har blandt andet lavet juletræskugler af palietter, korte knappenåle og skumkugler. Jeg synes disse palietter (billedet nedenunder) var lidt sjove, men har nok lidt fortrudt at jeg ikke valgte nogle i guld i stedet. Derfor har jeg nu også lavet to i guld ;) Det er så meningen jeg selvfølgelig skal have lavet flere af dem til juletræet på sigt.





Jeg har også lavet nogle små engle til at hænge på juletræet 6 stk so far..



"Først skal træet vises, siden skal det spises"

Jeg har altid synes det var lidt fint at man i gamle dage bagte julekager og hang på træet. Efter at have danset om juletræet kunne man så spise kagerne. Meen, det er jo et stort arbejde at bage så mange fine kager hvert år, som så skal spises, og jeg har derfor lavet nogle i trylledej, som kan genbruges år efter år :) Jeg har blot blandet lidt kakao i trylledejen og brugt almindelig acrylmaling som glasur. Smager nok ikke så godt, men er meget hyggelige. 

Her kommer lidt billeder af processen :)

Først stikkes de ud med almindelige kageforme. Husk at lave hul til en lille snor.
Herefter er "kagerne" blevet dekoreret med hvid acrylmaling. Slut af med en flot guldsnor eller hvad du nu godt kan lide. Har desværre ikke længere opskriften på trylledejen, men de fleste man finde på nettet er sikker super gode, bare husk at tilsætte kakao til dejen har den farve du kan lide.  






Da vi ikke havde juletræ sidste år, blev kagerne bare hængt op på min lysekronedimmer. Det er jo kun fantasien der sætter grænser :)

Her er det færdige resultat med gulsnor:


Mit næste projekt, bliver uden tvivl de (for mig) smukkeste stjerner til at hænge i vinduerne. Disse stjernelignende uroer forelskede jeg mig i med det samme for år tilbage, da jeg så dem hos min svigerfamilie. Desværre er de fra en brugskunstforretning, som er lukket ned. Men så må man jo bare forsøge at skabe dem selv :) Håber det lykkes, nu må vi se hvad det bliver til.


2 kommentarer:

  1. Iiiihhhhh altså søde Henriette!!
    Det er altså så hyggeligt at sidde og kigge på din fine julepynt :-)
    Jeg er helt vild med de fine engle du har foldet - fik jeg egentlig nogensinde bestilt nogle ved dig?? ;-)
    Trylledejskagerne er bare så hyggelige, og jeg går faktisk selv med tanken om at lave et peberkagehus, bare i farvet trylledej, så man ikke skal bage et nyt hvert år :-)

    SvarSlet
  2. Ihhh tusind tak Charlotte :) Det er jeg rigtig glad for at høre! Ja det kan du tro - Når jeg engang får tid, vil jeg helt sikkert lige få lavet nogen til dig, så du har dem inden jul :) Hehe hvor sjovt, har selv leget med tanken om det samme faktisk - Tror det kunne blive super godt! Håber du får lavet det, så vil jeg i hvert fald glæde mig til at se resultatet :)

    SvarSlet