fredag den 28. marts 2014

Julen varer lige til påske

Nu er det snart påske og hvor nørdet det end er, så er jeg bare fan af traditioner og elsker at skabe eller finde sjove hyggelige ting som skaber en god stemning i højtiderne, om det så er til jul, påske eller fødselsdag :) Som de fleste nok har opdaget, ligger julen mit hjerte meget nært, da den for mig er forbundet med mange gode minder og nostalgi. Det samme gælder påsken. Heldigvis varer julen jo som bekendt lige til påske ;) Det betyder at jeg selvfølgelig stadig er i gang med små juleprojekter, hvor skørt det end lyder. Forleden fik jeg en ide til et juletræstæppe, som jeg er i gang med at "lave". Det svære ligger ikke i at lave det, men mere i at skaffe de rigtige materialer. Jeg måtte en eftermiddag alle genbrugsbutikker igennem på jagt efter en stor rund hæklet blondedug til mit juletræstæppe. Jeg havde regnet med at det ville være rigtig svært at finde og ville tage lang tid. Men fordi jeg spurgte et af stederne, fandt den søde dame tilfældigvis en de havde liggende på deres lager. Så heldet var med mig og jeg mangler nu bare den nederste del, som nok bliver guld, da den røde jeg fandt er lige krads nok i farven. Her er et billede af den flotte hæklede blondedug til projektet, samt den røde underdel, som ville ligge noget pænere hvis den lige blev strøget først: 






































Jeg har lige lavet en blonde bordlampe som ses i mit tidligere indlæg og blandt de mange blondelapper var der 2 lapper som var så flotte at jeg ikke nænnede at bruge dem til projektet. De er super flotte og jeg leder derfor lige nu efter nogle fine rammer de kan komme i, evt. med en blå, grå eller guld baggrund. De vil være super smukke på min billedehylde fra Ikea. Kommer senere på bloggen. 

Men lige nu er det jo tiden hvor man kan finde gæslinger og det skal selvfølgelig udnyttes. Jeg har nemlig længe gerne villet lave de fineste jule/påskekugler af gæslinger. Derfor skal jeg på gæslingerov og her er et billede af hvad det skal ende ud i:



Hjemmelavet Julestjerneornament

Ja, det ser jo ikke ud af meget og endnu engang må jeg sige at billeder ikke gør noget godt for mine små projekter. Her er alligevel et billede af en af mine julestjerner til at hænge i vinduet. De skal helt klart ses "live", hvor de til gengæld er rigtig flotte. I de mørke vintermåneder i stearinlysenes skær, kommer de virkelig til deres ret og er med til at skabe en rigtig hyggelig atmosfære. Til gengæld tager de et ondt år at lave - Men jeg synes det er bøvlet værd.    






Uro af snefnug

Jeg begyndte for et års tid siden på denne uro, som jeg laver en lille snefnug til i ny og næ når jeg lige har lyst. Indtil videre er dette hvad det er blevet til. En skam alting ser så fesent ud på billeder.

Nu begynder uroen så småt at ligne noget. En skam med rodet og de kedelige billeder - Se bort fra det :)



Kagedåser




Mine elskede kagedåser, som bruges til julesmåkager og til pynt. De to der står direkte på bordet har jeg arvet fra mine bedsteforældre.   




Ingen kommentarer:

Send en kommentar