tirsdag den 25. marts 2014

DIY Blonde Bordlampe

Jeg er ret vild med blonder og i det hele taget fine feminine ting og jeg har også lige kastet mig over et lille lampe projekt. Jeg har fundet en masse små blondelapper i genbrug, som jeg med en ballon og ekstra stærk tapetklister, har lavet til en fin rund bordlampe. Jeg har brugt en extra stor ballon, som jeg har pustet mindre op. Både fordi den så har en dejlig rund facon i forhold til de almindelige standartballoner og så er den ekstra tyk og holdbar og ikke bare springer før tid. Jeg har købt en lille bordlampe fra Ikea til at stille indeni, dette mest af alt for at den skal være så brandsikker som muligt. Desværre betyder det også at lyset mest går opad og derfor kommer der kun skygger der hvor pæren ikke er skærmet af af glas. Men jeg synes stadig lampen er umådelig smuk med sin flotte hyggelige belysning og de flotte skygger den kaster på loftet. 

Hvis du skulle føle dig inspireret, kan du selv kaste dig over projektet. Lampen kræver en ballon, tapetklister, en snor til at hænge ballonen i og en masse blonde lapper - Jeg har fundet mine i genbrug. Du blander tapetklisteret op efter instruktionen på pakken. Jeg købte ekstra stærk tapetklister 50g som skulle blandes med 1L vand og stå 25-30min inden brug. Der skulle være til en hel bane tapet og jeg blandede derfor det hele. Jeg har nok kun brugt en tredjedel, så der var mere end rigeligt. Jeg pustede ballonen op til ønsket størrelse og tegnede en lille cirkel rundt om ballonknuden, svarende til at lampen skulle kunne presses ind i blondelampen. Så penslede jeg blonderne en af gangen med rigeligt tapetklister og satte dem på ballonen. Efterfølgende skulle tapetklisteret tøre og jeg gav det lov at hænge to døgn til klisteret var helt tørt. Jeg forsøgte at løsne blonderne fra ballonen lidt med fingrene. Herefter sprang jeg ballonen og satte lampen indeni. Her er resultatet, men jeg synes bestemt ikke billedet viser ordentligt hvor flot den er:    










2 kommentarer: